Lad Alfabetet Inspirere dig Til en Ny Stil

Nogle gange føler man bare, at man sidder fast i ens liv. Alting virker lidt som om det går i cirkler, og man ser ikke nogen vej ud af mørket. Man er ikke nødvendigvis trist til mode, eller dårligt stillet, men det kan godt være frustrerende at føle man er stagneret. Vi mennesker trives bedst når vi vokser, lærer og udfordrer os selv. Det er selvfølgeligt trygt, når i går ligner i dag, og i dag ligner i morgen. Men hvis det sker for længe, så begynder vi at føle os rastløse og måske endda indespærrede. Vi har brug for at der sker noget: vi længes efter et brud med det forventelige.

Der er mange forskellige måder at lave det brud på. Nogle går all-in og går noget drastisk: måske siger de op fra det job, de har haft i de sidste 10 år, eller måske flytter de til et helt andet land. Andre finder et eller andet i deres eksterne verden, som kan opsluge dem og forandre deres liv for dem ? sportsmedlemskaber, religion eller en eller anden form for hobby. Der er mange veje ud af den kedelige dagligdag, men én ting har de tilfælles: det vil altid føles ubehageligt og skræmmende. Selvom vi er trætte af hvor ensformige dagene i vores liv er, så kan vi også godt genkende hvor trygt og sikkert det er. Ethvert skridt hen imod noget nyt vil involvere usikkerhed, og usikkerhed er noget der giver frygt og angst. Det kræver altså mod at bryde ud af den daglige rutine. Det bedste du kan gøre er derfor at springe ud i noget, som forandrer rigtigt meget, selvom du påtager dig en minimal risiko. For mig at se er en omlægning af ens stil en fantastisk måde at opnå dette på.

Når jeg føler mig ?fanget? på den måde jeg har beskrevet ovenfor, så kaster jeg mig ud i en ny stil. Jeg tømmer skabet ned i nogle papkasser og sætter dem op på loftet. Så går jeg ud for at shoppe, og mit mål er at ende ud med en ny stil, som jeg stadig godt kan lide. Det er grænseoverskridende, men det er jo reelt ikke farligt: det er ?bare? tøj, og kasserne står jo stadig på loftet ind til jeg er helt sikker på, at jeg elsker min nye stil.

Men hvordan finder man lige sådan en ny stil? Jeg har været igennem møllen mange gange nu, og jeg har fundet en ganske let metode: jeg lader alfabetet inspirere mig. Sidste gang jeg skiftede stil var jeg nået til bogstavet ?G? i alfabetet: jeg skulle altså finde noget der startede med ?G? til at kickstarte min nye stil. Det kunne have været en type af tøj, et mærke eller en designer. For mig blev det en kjole fra GANNI. Jeg havde aldrig rigtigt lagt mærke til GANNI før, men blev draget til mærket fordi det startede med bogstavet G. Jeg faldt hurtigt pladask for en mønstret kjole, som stod i stor kontrast til min gamle stil, men som alligevel tiltalte mig helt vildt. Den kjole blev fundamentet for min nye stil, og alt tøj jeg køber nu, er noget der passer sammen med den kjole.