8 pers.
Ingredienser
150 g smør
4 dl mel
3 spsk. sukker
1 æg
Fyld:
250 g rå marcipan
2 æg
1 dl piskefløde
2 spsk. Cointreau
æg til pensling
Sorbet:
ca. 500 g frosne jordbær
Fremgangsmåde
Smuldr smør, mel og sukker til en grynet masse. Saml hurtigt med ægget. Tryk dejen ud i en smurt tærteform og gem en bid dej til pynt. Stil i køleskab i 30 minutter.
Riv marcipanen og pisk den sammen med æg og piskefløde til en glat masse. Smag til med likør.
Hæld marcipanmassen i tærteformen. Rul resten af dejen ud og udstik små blade, som lægges ovenpå cremen. Pensl bladene med sammenpisket æg og bag tærten ved 200 grader i 30-35 minutter. Afkøl.
Lige før servering køres de frosne jordbær i en foodprocessor/blender til sorbet. Serveres straks til mandelkagen.